BørnepakkerTryk her for at købe en børnepakkeBørnepakkerne opstod under Corona krisen, da vores kunder ikke kunne besøge forretningen. Verden stod stille og selvom der altid er noget at lave i Klodshans - ja så blev vi rastløse. Men heldigvis er vi udstyret med nogle meget kreative hjerner og straks opstod idéen om børnepakkerne. Vi stod i den situation at vintertøjet skulle pilles ned og sendes til velgørenhed, for at gøre klar til sommertøjet som stod opmagasineret på fjernlageret. 2 gange om året tømmer vi hele vores 100 kvm store underetage for tøj og hænger det nye op som passer til sæsonen. Årstiderne går jo ikke i stå af at erhvervslivet gør dét, så sommertøjet skulle under alle omstændigheder op, så det var klart til at Danmark åbnede op igen. Vi havde bare ikke tænkt på at de samarbejdspartnere vi havde, som normalt kom og hentede alt det tøj som skulle sendes videre til velgørenhed jo heller ikke kunne forsætte deres erhvervsliv. Så dér stod vi - med 100 kvm vintertøj som vi selv skulle komme af med i en fart. Og så kom idéen til børnepakkerne. Vi tilbød at sende 10 ting for 100 kr + 50 kr fragt ud til kunderne. De skulle bare give os kønnet, alderen og tøjstørrelsen på deres barn og så skulle vi nok finde 10 lækre ting at sende afsted til dem. På det tidspunkt var vi ikke klar over hvor godt tiltaget ville blive taget imod og inden vi havde set os om havde 2 mennesker pakket og sendt over 250 pakker ud af døren. Vi pakkede og sendte simpelthen i døgndrift - og vi elskede det! For her gik vi og troede at vores forretning ville gå i stå og så blev vores idé bare modtaget med kyshånd. Vi fik utallige beskeder med god feedback og mange købte flere børnepakker efter at have modtaget den første. Et par kunder vidste ikke at alt vores tøj var brugt - for det kunne man ikke se på vores billeder. Det tager vi som et kæmpe kompliment, for det må jo betyde at vi er blevet bedre til at præsentere vores varer. For ja, alt det tøj vi har i forretningen er brugt. Alt tøjet er nyvasket og efterset for fejl og mangler. Vi vil lige benytte lejligheden til at sige tak! Tak fordi i hjalp forretningen med at overleve i Corona krisen. Tak til alle jer der har besøgt forretningen efterfølgende. Børnepakkerne kan stadig bestilles lige her |
Fragt kun 50 kr
Du har 0 vare(r)
for ialt 0,00 DKK
for ialt 0,00 DKK